{"id":100,"date":"2023-11-12T14:09:20","date_gmt":"2023-11-12T14:09:20","guid":{"rendered":"https:\/\/custosvituli.dk\/?page_id=100"},"modified":"2023-11-12T14:09:20","modified_gmt":"2023-11-12T14:09:20","slug":"kvinder-i-middelalderen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/custosvituli.dk\/?page_id=100","title":{"rendered":"Kvinder i Middelalderen"},"content":{"rendered":"\n

Middelalderens \u00e6gteskaber var et samarbejde mellem mand og kvinde.
Udover moderrollen havde kvinden ansvar for husholdet, herunder madlavning, vask, produktion af t\u00f8j m.m.
Andre sysler kunne v\u00e6re brodering, og der er fundet fingerb\u00f8l fra middelalderen netop til dette form\u00e5l.
Inden for samfundets \u00f8verste lag samarbejdede det adelige \u00e6gtepar om administrationen af godser.
Der var ogs\u00e5 egentlige erhverv, der blev anset for at v\u00e6re kvindehverv. Det var f.eks. kvinderne, der bryggede \u00f8llet.
P\u00e5 de mange kroer var der krokoner, og kvinder har formentlig i nogle tilf\u00e6lde selv drevet kroer.
I byerne fandt man desuden sm\u00e5handlende kvinder i boder.
\u00c6gteskab
Fra samfundets \u00f8verste lag er der eksempler p\u00e5, at elitens d\u00f8tre arvede store godsbesiddelser, da ejendomsretten gik i arv, og i Danmark ogs\u00e5 gjaldt kvinder.
Disse besiddelser kunne bruges til at tiltr\u00e6kke gode \u00e6gteskabsalliancer, og gennem \u00e6gteskab kunne sl\u00e6gten gifte sig til gods, rigdom og politisk indflydelse.
Der var storpolitiske interesser p\u00e5 spil, n\u00e5r det gjaldt kongelige \u00e6gteskaber.
De danske middelalderdronninger blev hentet fra hele Europa, da de kongelige \u00e6gteskaber var af afg\u00f8rende betydning i forhold til at sikre de rigtige udenlandske alliancer.
\u00c6gteskabet mellem Christian 2. (1481-1559) og Isabella af Habsburg (1501-1526), der p\u00e5 dansk fik navnet Elisabeth, er et eksempel herp\u00e5.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Christian 2. (1481-1559) og Isabella af Habsburg (1501-1526)<\/p>\n\n\n\n

I de lavere samfundslag var det almindeligt at leve i et mere uformelt parforhold.<\/p>\n\n\n\n

En ugift kvinde, der levede sammen med en mand, blev kaldt for hans \u201dslegfred\u201d.
I l\u00f8bet af middelalderen blev dette \u00e6ndret med det s\u00e5kaldte h\u00e6vd \u00e6gteskab, der if\u00f8lge Jyske Lov gjorde \u201dslegfreden\u201d til \u00e6gtehustru, n\u00e5r hun havde levet med manden i tre \u00e5r og \u00e5benlyst boet, sovet og spist sammen med ham samt r\u00e5det over husets n\u00f8gler.<\/p>\n\n\n\n

Livet som enke Mange af middelalderens adelskvinder var dygtige godsadministratorer. Dette ses ofte, n\u00e5r de som enker selv skulle drive deres godser. I mange \u00e6gteskaber var manden en del \u00e6ldre end kvinden, og hustruen m\u00e5tte derfor selv videref\u00f8re godset som enke. Som enke var den godsdrivende adelskvinde s\u00e6rlig afh\u00e6ngig af sit sociale netv\u00e6rk og havde brug for mandlige sl\u00e6gtninge til at v\u00e6rge for hende i eksempelvis retslige anliggender s\u00e5som arvestridigheder. Havde hun ikke dette, kunne hun henvende sig til kongen. Han havde nemlig en s\u00e6rlig forpligtigelse til at tage sig af folk, der havde brug for hj\u00e6lp og st\u00f8tte, hvilket ogs\u00e5 omfattede enker.
Det var ikke kun adelsstandens enker, der kunne hente hj\u00e6lp ved deres \u201dherrer\u201d. Der er ogs\u00e5 eksempler p\u00e5 bondeenker, der beder deres godsejere om hj\u00e6lp i de s\u00e5kaldte supplikker (b\u00f8nskrifter).
Middelalderens enkedronninger var magtfulde politiske akt\u00f8rer, der besad n\u00e6sten lige s\u00e5 stor indflydelse som kongen selv.
Klosterliv
I middelalderen valgte mange velhavende folk ved slutningen af deres liv at indg\u00e5 i et kloster for at tjene Gud og samtidig blive plejet p\u00e5 deres gamle dage. Der er bevaret en del dokumenter der viser, at velhavende kvinder mod betaling fik lov til at opholde sig i et kloster. Fru Gro, der var enke efter hr. Esbern Vagnsen, valgte i sit reviderede testamente fra 1268 at indg\u00e5 i Skt. Clara nonnekloster i Roskilde (den kvindelige del af Franciskanernes tiggerorden). I hendes testamente lyder det \u201d\u2026 i hvis Ordensdragt ogsaa jeg Resten af mit Liv vil underkaste mig Kloster tugten og \u00c6refrygt for Gud\u201d.
Almindelige fattige m\u00e6nd og kvinder kunne ligeledes finde deres plads inden for klostrenes mure som l\u00e6gbr\u00f8dre og l\u00e6gs\u00f8stre. De var som regel b\u00f8nder og h\u00e5ndv\u00e6rkere og tog sig af det fysiske arbejde som dyrkningen af klostrenes jorde. I l\u00f8bet af middelalderen forsvandt denne ordning dog som klostrene mere og mere fik dyrket deres jordejendomme af f\u00e6steb\u00f8nder.
En af de mest popul\u00e6re kvindelige klosterordener i Danmark i middelalderen var stiftet af en svensk adelskvinde kaldet Den Hellige Birgitta af Vadstena (ca. 1303-1373). Hun stiftede i 1370 Birgittinerordenen. I Birgittinernes klostre var abbedissen den \u00f8verste myndighed, og kvinder skulle v\u00e6re 18 \u00e5r for at blive optaget i ordenen og indg\u00e5 i den lukkede klosterverden. I Danmark var der i middelalderen to Birgittinerklostre \u2013 et i Maribo og et i Mariager.<\/p>\n\n\n\n

Kilde: Helle Pedersen, Historiker ved Nordjyllands historiske museum.<\/p>\n\n\n\n

Danmarkshistorien.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Middelalderens \u00e6gteskaber var et samarbejde mellem mand og kvinde.Udover moderrollen havde kvinden ansvar for husholdet, herunder madlavning, vask, produktion af t\u00f8j m.m.Andre sysler kunne v\u00e6re brodering, og der er fundet fingerb\u00f8l fra middelalderen netop til dette form\u00e5l.Inden for samfundets \u00f8verste lag samarbejdede det adelige \u00e6gtepar om administrationen af godser.Der var […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-100","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/100","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=100"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/100\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":102,"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/100\/revisions\/102"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=100"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}