{"id":103,"date":"2023-11-12T14:19:44","date_gmt":"2023-11-12T14:19:44","guid":{"rendered":"https:\/\/custosvituli.dk\/?page_id=103"},"modified":"2023-11-12T14:19:44","modified_gmt":"2023-11-12T14:19:44","slug":"om-bueskytter","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/custosvituli.dk\/?page_id=103","title":{"rendered":"Om bueskytter"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Selvom udviklingen af lang buen g\u00e5r ca 3500 \u00e5r forud for middelalderen, er det i middelalderen at den s\u00e5 kaldte \u201dLongbowman\u201d fik sin ber\u00f8mmelse og storhedstid.
Den viste sin taktiske brugbarhed under flere ber\u00f8mte slag Sluys(1340), Cr\u00e9cy (1346), Poitiers (1356), og Agincourt (1415), beviste den Engelske Longbowman sin dygtighed og brugbarhed.
Det var dog ikke stadig fint at v\u00e6re bueskytte i forhold til de st\u00e6rkt pansrede ridder.
Det er en udpr\u00e6get misforst\u00e5else at Longbow man kun var engelsk, den taktiske brug af longbow man blomstret op i Englang omkring 1400 tallet, men den havde en l\u00e6nge tradition i Storbritannien, i forbindelse med Anglo-Norman invasion af Wals i 11 hundredtallet, gav Waliserne god modstand mod deres pansret modstander med lang buen som v\u00e5ben.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Dette menes at give Normannerne interessen for at anvende bueskytter i st\u00f8rre grad ind hid til blandt andet lavede man en st\u00e6vn \/ f\u00f8rste r\u00e6kke med bueskytter.
Man benyttede med stor succes bueskytter mod de let panseret Skotter, som et resultat af dette blev man ved at ans\u00e6tte Walisere dedikeret som Longbow man i de engelske h\u00e6re, men der fandtes ogs\u00e5 fransk m\u00e6nd og selvf\u00f8lgelig engl\u00e6nger. At der var franskm\u00e6nd i den engelsk h\u00e6r var ikke noget s\u00e6rsyn i 13 og 14 hundredtallet da den engelske krone ejede store omr\u00e5der i Frankrig, det var specielt fransk-normanner og fra Gascons omr\u00e5det. De forskellige Engelske h\u00e6re her under langbue skytterne bestod hovedsagelig af tvangs udskrevet b\u00f8nder og andet godtfolk, de forskellige adelsm\u00e6nd havde en forpligtigelse overfor Kronen med hensyn til at stille soldater etc. Til r\u00e5dighed for Kronen n\u00e5r denne mente at der var tid til felttog. Man s\u00e5 bueskytterne for at v\u00e6re eliten blandt fodfolket, de mest kvalificeret af disse var at finde i kongens egen husstand, gik under betegnelsen \u201dB\u00f8nderne i Kronen\u201d og ans\u00e5 sig selv for at v\u00e6re eliten. Der var 2 andre s\u00e5 kaldte kategorier det var dem som arbejde rundt omkring p\u00e5 godserne typisk som j\u00e6ger eller skovl\u00f8ber etc. Den tredje kategori var m\u00e6nd som var hyret til specifikke milit\u00e6re pligter, s\u00e5 som garnisonering og forsvare overs\u00f8iske byer i det franske, men det sket j\u00e6vnligt disse blev banditter da den officielle l\u00f8n ikke altid blev leveret til tiden.<\/p>\n\n\n\n

Tr\u00e6ning af Bueskytter<\/h3>\n\n\n\n

Skytternes tr\u00e6ning til krigsf\u00f8relse og slagmarkens taktik, var faktisk meget lille i forbindelse med en uddannelse af en Longbow man, hvordan kan det s\u00e5 v\u00e6re ??<\/p>\n\n\n\n

Svaret er simpelthen der var en tradition for bueskydning b\u00e5de blandt Adlen og den \u201dalmindelige\u201d befolkning, med f\u00e6rdigheder der g\u00e5r gennem generationer, blandt andet gennem konkurrencer og jagt turer. De engelske monarker kr\u00e6vede en overv\u00e6gt af langbue skydning, s\u00e5 f\u00e6rdighederne blev gode, endda blev det s\u00e5 h\u00f8jt prioriteret at der blev forlangt at der blev praktiseret bueskydning om s\u00f8ndagen.<\/p>\n\n\n\n

Bev\u00e6bning<\/h3>\n\n\n\n


I forhold til de d\u00e5rlig udrustet Europ\u00e6iske bueskytter i den tidlig middelalder, blev langbue skytterne udstyret med rustning og v\u00e5ben.
Disse blev leveret af arbejdsgiverne (herremanden\/kongen). If\u00f8gle en bog fundet fra 1480, blev en typisk engelsk Longbow man beskyttet af Brigandine \u2013 som var en slags l\u00e6rred eller l\u00e6der rustning forst\u00e6rket med sm\u00e5 st\u00e5lplader som var nittet til stoffet. Han blev ogs\u00e5 udstyret med benskinner, en \u201dsallet\u201d ( en hjelm eller en st\u00e5lforst\u00e6rket h\u00e6tte), en stanart, jakke, undertr\u00f8je, bundt pile og en bue og muligvis et kort sv\u00e6r eller daggert.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Langbuen<\/h3>\n\n\n\n

I mods\u00e6tning til nogle forestillinger og film, var langbue var ikke den eneste form for bue benyttes af engelske bueskytter efter 14. \u00e5rhundrede.  Faktisk brugte de engelske bueskytter deres personlige buer til jagt og tr\u00e6ning. Men n\u00e5r der blev kaldt til krig blev disse opbevaret eller opkr\u00e6vet, hvor de blev udstyret med nye krigs buer.  I mods\u00e6tning til sammensatte buer, blev langbue brugt til krige normalt udformet fra et enkelt stykke tr\u00e6, hvilket hentyder til enkelheden i sit design. I den forbindelse havde den foretrukne tr\u00e6 altid v\u00e6ret af den taks sort, selv om \u00e5rstidernes skifte og tilg\u00e6ngelighed dikteret brugen af andre tr\u00e6sorter ogs\u00e5 \u2013 ligesom aske og elm.  Den f\u00e6rdige langbue (ofte malet og nogle gange \u2018hvide\u2019) var over 6 ft (eller 6 fod 2 inches), men selv l\u00e6ngere pr\u00f8ver (op til 6 fod 11 inches) er blevet opdaget fra vraget af det ber\u00f8mte 16. \u00e5rhundrede Royal Navy krigsskib Mary Rose.  Nu med hensyn til optimeret form til den runde D-form. Denne omfang kropslighed oversat til omkring 80-120 lbs draw v\u00e6gt, selvom v\u00e6gt p\u00e5 op til 185 lbs h\u00f8jere draw blev brugt i kampe \u2013 som gjorde draw l\u00e6ngder til at g\u00e5 over 30 inches. Og endelig, n\u00e5r det kom til at variere, er der ingen s\u00e6rlige samtidige kilder, der pr\u00e6cist skildrer tallene under middelalderen. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Kilder<\/h2>\n\n\n\n

Dattatreya Mandal May 3, 2016 \u2013 Sources: Journal of the Society of Archer-Antiquaries \/ RyeLongbowmen \/ MilitaryHistory.About \/ Longbow-Archers \/ GeoCities \/ BritishBattles \/ HEXAPOLIS, Book References: Longbowmen, Tactics, and Terrain: Three Battle Narratives from the Hundred Years War (By Molly Helen Donohue) \/ English Longbowman: 1330 \u2013 1515 (By Clive Bartlett).<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Selvom udviklingen af lang buen g\u00e5r ca 3500 \u00e5r forud for middelalderen, er det i middelalderen at den s\u00e5 kaldte \u201dLongbowman\u201d fik sin ber\u00f8mmelse og storhedstid.Den viste sin taktiske brugbarhed under flere ber\u00f8mte slag Sluys(1340), Cr\u00e9cy (1346), Poitiers (1356), og Agincourt (1415), beviste den Engelske Longbowman sin dygtighed og brugbarhed.Det […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-103","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/103","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=103"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/103\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":108,"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/103\/revisions\/108"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=103"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}