{"id":109,"date":"2023-11-12T14:21:44","date_gmt":"2023-11-12T14:21:44","guid":{"rendered":"https:\/\/custosvituli.dk\/?page_id=109"},"modified":"2023-11-12T14:21:44","modified_gmt":"2023-11-12T14:21:44","slug":"kost-kulturen-i-middelalderen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/custosvituli.dk\/?page_id=109","title":{"rendered":"Kost kulturen i Middelalderen"},"content":{"rendered":"\n

Al middelalderlig madlavning skete ved hj\u00e6lp af \u00e5ben ild. komfuret blev f\u00f8rst Al mand eje i 1700-tallet, s\u00e5 alle der skulle lave mad var tvunget til at beherske kunsten at lave mad over \u00e5ben ild. 
Ovne fandtes, men disse var dyre at fremstille, derfor fandtes de kun i st\u00f8rre hushold og hos bager. 
Det var ikke us\u00e6dvanlig at Bageri\/ovne var f\u00e6lles eje i de sm\u00e5 samfund, for at sikre sig at den livsvigtige br\u00f8dbagning var tilg\u00e6ngelig for alle. 
Der fandtes ovne p\u00e5 hjul hvorfra man kunne s\u00e6lge t\u00e6rter og andet bagv\u00e6rk i byerne. 
For de fleste tilberedte deres mad for det meste i enkelte gryder eftersom det var den mest br\u00e6ndsels effektive m\u00e5de at lave mad p\u00e5. 
P\u00e5 den m\u00e5de gik man heller ikke glip af n\u00e6rige afkog. <\/p>\n\n\n\n

Den dominerende opfattelse indenfor dagens vesterlandske gastronomi er at s\u00f8dt og salt kun med f\u00e5 undtagelser ikke b\u00f8r blandes.
I middelalderen kunne frugt uden problem kombineres med k\u00f8d, fisk og \u00e6g. 
Mange grundl\u00e6ggende varianter af moderne k\u00f8kkenredskaber, som stegepander, gryder, kasseroller og vaffeljern, fandtes allerede i middelalderen, selv om mange af dem var for dyre for det gennemsnitlige hushold. 
Der fandtes en stor variation af stege spyd som kunne anvendes til tilberedning af alt fra sp\u00e6de vagtler til hele okser. 
Der fandtes oph\u00e6ngnings anordninger med justerbare kroge hvorp\u00e5 gryder kunne h\u00e6nges for at lette arbejdet med hurtigt at tage store gryder af det var ved at br\u00e6nde p\u00e5 eller koge over. Redskaberne holdes oftest over en \u00e5ben ild eller p\u00e5 et stativ direkte over gl\u00f8derne. 
Der fandtes desuden en m\u00e6ngde forskellige knive, skeer og rivejern. 
I rige hushold var et af de almindeligste redskaber morteren og sien (oftest af stof) eftersom mange opskrifter kr\u00e6vede at r\u00e5varerne skulle finhakket, sies og krydres enten f\u00f8r eller efter tilberedning. Dette var p\u00e5 grund af at man mente at n\u00e6ringen i mad der var s\u00e5 findelt som muligt lettest kunne optages af kroppen. <\/p>\n\n\n\n


Det gav ogs\u00e5 dygtige kokke muligheden at forme maden i diverse fantasifulde former. 
En typisk fremgangsm\u00e5de var at fl\u00e5 og rense et dyr, kv\u00e6rne k\u00f8det og blande det med krydderi og andre ingredienser og derefter stoppe det tilbage i sit eget skind, eller at forme det til et helt andet dyr.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ltider<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Det var almindeligt med to m\u00e5ltider per dag; middag et sted mellem 10 og 14, og aftensmad sent p\u00e5 eftermiddagen eller aftenen. 
Morgenmad var noget som adel, pr\u00e6ster og medlemmer af religi\u00f8se ordner undgik eftersom det ans\u00e5s syndigt at bryde nattens faste for tidligt p\u00e5 dagen. <\/p>\n\n\n\n


Af praktiske grunde spiste arbejderklassen et morgenm\u00e5ltid og det var tolereret at b\u00f8rn, kvinder og \u00e6ldre gjorde det.\u00a0
Sene m\u00e5ltider med store m\u00e6ngder alkohol ans\u00e5s for us\u00e6delige.\u00a0
Disse sene m\u00e5ltider blev ofte forbundet med syndige forehavender som hasardspil, grov tale og uanst\u00e6ndig flirten.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Bordskik<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Bordskik i middelalderen: Spyt og b\u00f8vs med stil
Bjerge af k\u00f8d, ingen hygiejne og grove manerer. S\u00e5dan forestiller mange sig fester i middelalderen. Men i 1100-tallet blev renlighed og h\u00f8flighed en dyd.<\/p>\n\n\n\n

B\u00f8vse, snyde n\u00e6se og spytklatter var dog fortsat tilladt. Det skulle bare g\u00f8res med stil.

\u201cLad v\u00e6re med at kl\u00f8 dig ved bordet. Puds heller ikke n\u00e6se, eller folk vil sige, at du nedstammer fra b\u00f8nder\u201d.
S\u00e5dan l\u00f8d et af mange r\u00e5d om bordskik, som adelsfolk fik i middelalderen. Gode manerer, is\u00e6r ved bordet, adskilte civiliserede mennesker fra dyr og fattigfolk, mente adelen. I l\u00f8bet af 1100-tallet var romaner om modige og ikke mindst h\u00f8flige riddere blevet popul\u00e6re blandt overklassen, og riddernes dyder blev straks overf\u00f8rt til spisebordet.
I 1200-tallet blev det mode at holde kong Arthur-kostume-middage.
Bordplan efter rangorden
Det var imidlertid ikke kun manerer, der var underlagt regler. Middelalderens samfund var opdelt i et strengt hierarki. \u00d8verst sad kongen og adelen, mens b\u00f8nder og tjenestefolk rangerede nederst. Adelen var desuden inddelt i forskellige rangordner, og det bestemte bordplanen.
For enden af gildesalen stod h\u00f8jbordet p\u00e5 en platform. Her sad v\u00e6rten og de fornemste g\u00e6ster. Jo finere g\u00e6sten var, des t\u00e6ttere sad han p\u00e5 v\u00e6rten. \u00c6resg\u00e6sterne havde deres egne saltkar, mens de andre g\u00e6ster m\u00e5tte deles om saltbeholderne. Neden for h\u00f8jbordet sad de mindre fornemme g\u00e6ster.
G\u00e6sterne sad alle sammen p\u00e5 den samme side af bordet, s\u00e5 tjenerne havde plads til at bringe nye retter til bordene. Ved kongens hof var tjenerne unge adelss\u00f8nner, der l\u00e6rte h\u00f8flighed og respekt ved at servere for de \u00e6ldre.
Vask dine h\u00e6nder!
Langt de fleste retter blev spist med fingrene. Derfor var renlighed en dyd.
Alle vaskede h\u00e6nder f\u00f8r og efter hver ret, og det ans\u00e5s for meget upassende at rense \u00f8rer, stange t\u00e6nde, rense negle eller pille n\u00e6se ved bordet. V\u00e6rten kunne som en s\u00e6rlig gestus selv h\u00e6lde vand ud over sine g\u00e6sters h\u00e6nder.
Oftest havde tjenere dog opgaven. I nogle tilf\u00e6lde var velduftende urter blandet i vandet.<\/p>\n\n\n\n

Opskrift p\u00e5 duftende vaskevand<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

2 liter vand
15 salvieblade
Kog det hele med appelsinskr\u00e6ller
Si derefter vandet
Medbring egen kniv!
Gaflen var ukendt i middelalderen. Som oftest spiste folk med fingrende, men ikke f\u00f8r alt var sk\u00e5ret ud i sm\u00e5 bidder.
Til udsk\u00e6ringen af retterne brugte g\u00e6sterne en kniv, de medbragte selv. Kun i s\u00e6rlige tilf\u00e6lde kom tjenere med v\u00e6rtens knive og skar maden ud for g\u00e6sterne.<\/p>\n\n\n\n

Byggr\u00f8d<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

1-1\u00bd l vand
6 store h\u00e5ndfulde gruttet bygmel (groft og fint mel)
\u00c6bler og n\u00f8dder (hakket)
Salt
Evt. honning eller r\u00f8rsukker
Bygmelet blandes med v\u00e6sken.
\u00c6bler skr\u00e6lles og sk\u00e6res i sm\u00e5 stykker. N\u00f8dderne hakkes groft.
Begge dele tils\u00e6ttes.
Gr\u00f8den sm\u00e5koger ca. 30 min. under omr\u00f8ring.
Smages til med salt og honning.<\/p>\n\n\n\n

Gr\u00f8ntk\u00e5lsalat<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

400 g gr\u00f8ntk\u00e5lsblade<\/p>\n\n\n\n

1 syrligt mad\u00e6ble<\/p>\n\n\n\n

1 granat\u00e6ble<\/p>\n\n\n\n

Dressing:<\/p>\n\n\n\n

2 spsk. vineddike<\/p>\n\n\n\n

2 spsk. honning
St\u00f8dt sort peber.
Gr\u00f8nk\u00e5len ribbes, skylles og afdryppes i en sigte. Derefter hakkes den fint p\u00e5 sk\u00e6rebr\u00e6ttet.
\u00c6blet skylles og sk\u00e6res i sm\u00e5 tern.
Granat\u00e6blet sk\u00e6res igennem og kernerne tages ud.
Gr\u00f8nk\u00e5l og \u00e6bletern kommes i en sk\u00e5l. Dressingen blandes og h\u00e6ldes over.
Til sidst drysses granat\u00e6ble kernerne over salaten.<\/p>\n\n\n\n

Hvidk\u00e5l med fennikel<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

30 g sm\u00f8r<\/p>\n\n\n\n

600 g snittet hvidk\u00e5l<\/p>\n\n\n\n

100 g syrlige mad\u00e6bler i tern<\/p>\n\n\n\n

2 spsk. vineddike<\/p>\n\n\n\n

Hvid peber<\/p>\n\n\n\n

2 tsk. fennikel fr\u00f8<\/p>\n\n\n\n

Salt<\/p>\n\n\n\n

1 spsk. r\u00f8rsukker
Sm\u00f8rret kommes i en gryde og bruser let af uden at tage farve.
Hvidk\u00e5len kommes i og sauteres. Der skrues ned p\u00e5 lavt blus.
Vineddike, peber, fennikelfr\u00f8, salt og sukker tils\u00e6ttes.
Retten koges i 20-30 minutter.
R\u00f8r af og til i gryden.<\/p>\n\n\n\n

Pandekager med fyld<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Dej:
Ca. 400 g mel<\/p>\n\n\n\n

30 g g\u00e6r<\/p>\n\n\n\n

2\u00bd dl m\u00e6lk<\/p>\n\n\n\n

\u00bd tsk. salt<\/p>\n\n\n\n

1 spsk. sukker<\/p>\n\n\n\n

Fyld:
200 g valn\u00f8dder\/hasseln\u00f8dder<\/p>\n\n\n\n

4 syrlige \u00e6bler<\/p>\n\n\n\n

100 g r\u00f8rsukker<\/p>\n\n\n\n

1-2 frisk st\u00f8dt kanel<\/p>\n\n\n\n

1-2 tsk. frisk finthakket ingef\u00e6r
G\u00e6ren opl\u00f8ses i den lunede m\u00e6lk og \u00e6ltes med de \u00f8vrige ingredienser.
H\u00e6ver 1 time og udrulles til 8 store eller 16 sm\u00e5 pandekager.
N\u00f8dderne hakkes og blandes med groft revne \u00e6bler og r\u00f8rsukker.
Kanel og ingef\u00e6r kommes i. Fyldet l\u00e6gges p\u00e5 den ene halvdel af en meget tyndt udrullet pandekage, der foldes. Kanterne trykkes godt sammen.
Pandekagerne bages p\u00e5 panden i rigeligt fedtstof. De skal hele tiden vendes, s\u00e5 de ikke branker. Det tager et godt stykke tid at bage pandekagerne.
De serveres varme med r\u00f8rsukker til.<\/p>\n\n\n\n

Kylling i \u00f8l<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

En rigtig vinterspise, der nemt kan tilberedes over b\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n

250 g kyllingebryst<\/p>\n\n\n\n

4 skalottel\u00f8g<\/p>\n\n\n\n

100 g bacon<\/p>\n\n\n\n

100 g svampe<\/p>\n\n\n\n

Diverse gr\u00f8ntsager, som porrer, guler\u00f8dder, persillerod og pastinak<\/p>\n\n\n\n

Krydderurter \u2013 persille, purl\u00f8g, timian<\/p>\n\n\n\n

Salt og peber<\/p>\n\n\n\n

\u00bd l vand<\/p>\n\n\n\n

Ca. 2 \u00f8l evt. hvidt\u00f8l<\/p>\n\n\n\n


Tilberedning:<\/p>\n\n\n\n

L\u00f8g og kylling sk\u00e6res i sm\u00e5stykker og brunes sammen med bacon p\u00e5 en pande. Det steges i sm\u00f8r.
Kom kylling, l\u00f8g og bacon i en gryde og tils\u00e6t vand og \u00f8l evt. bouillonterning.
Groft sk\u00e5rne gr\u00f8ntsager kommes i, og retten sm\u00e5koger i mindst 1 time<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Al middelalderlig madlavning skete ved hj\u00e6lp af \u00e5ben ild. komfuret blev f\u00f8rst Al mand eje i 1700-tallet, s\u00e5 alle der skulle lave mad var tvunget til at beherske kunsten at lave mad over \u00e5ben ild. Ovne fandtes, men disse var dyre at fremstille, derfor fandtes de kun i st\u00f8rre hushold og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"ngg_post_thumbnail":0,"footnotes":""},"class_list":["post-109","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/109","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=109"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/109\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":111,"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/109\/revisions\/111"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/custosvituli.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=109"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}