Reglerne for blankvåben påvirkes af den danske lovgivning omkring brug af våben til diverse arrangementer, og da man ikke pt skal have våbentilladelse til blankt våben, som ikke er skarpe og spidse, kan foreningen ikke kræve dette, men disse skal anvendes med omtanke. Custos Vituli har egne regler omkring disse.
I Custos Vituli kan man efter en tre måneders prøvetid (og hvis ledelsen vurderer medlemmet som ansvarlig omkring våben), samt en erfaren våbenbruger har godkendt våbnene, i visse tilfælde kan gruppen søge viden hos andre i middelaldermiljøet.
Stålvåben (sværd, kampøkser etc.) betragtes ifølge loven som rekvisitter, så længe de kun medbringes i middelalderregi og så længe, de IKKE er skarpslebne.
Dog har vi valgt i Custos Vituli, at alle stålvåben skal betragtes som ”skarpe”.
Det vil sige, at man i sin omgang med disse våben er ansvarlig og bruger disse med omtanke. F.eks. må der ikke trues med dem – heller ikke for sjov, medmindre dette sker som et led i et spil.
Da vi er en forening med fokus på formidling i børnehøjde, er det vigtigt, at vi alle udviser et godt eksempel for børn og unge, når vi fremviser våben på markeder.
Det er derfor forbudt at håndtere våben efter indtagelse af alkohol eller andre ikke medicinske stoffer, eller medicin, er ikke er lægeordineret.
Det er op til gruppens medlemmer at vurdere, om der er brud på våbenpolitikken, og hvilke konsekvenser det måtte have for vedkommende.
Medlemmer, der ønsker at deltage med brug af våben, skal som minimum have personligt sikkerhedsudstyr. Dette omfatter handsker og tandbeskytter, hjelm samt gambeson (alle dele skal godkendes).
Ledelsen vælger en ansvarlig som står for våben træningen, der afholder træning med våben i løbet af vinteren.
Det er et krav, at alle der ønsker at deltage i våbenbrug, er blevet godkendt ved prøve foran en erfaren våbenbruger fra gruppen.
Hvis man ikke bliver godkendt eller tager prøven, kan man ikke deltage i våbenbrug på markederne.
Alle der ønsker at deltage med våben skal godkendes i det enkelte våben.
Ved tvivlsspørgsmål kan et medlem aflægge prøve over for en erfaren våbenbruger (en erfaren våbenbruger har deltaget i trækninger i minimum 3 år).
Ved overtrædelser af disse våbenregler betyder det øjeblikkelig hjemsendelse fra marked og ved gentagende gange kan det betyde karantæne og i yderst konsekvens eksklusion.